ANMELDELSER

ANMELDELSER

Vi havde en kanon aften i Enslev Forsamlingshus med Eagles i skikkelse af RevivalBand. De gutter kan virkelig deres Eagles sangbog. Vi glæder os til næste gang - måske med Beatles.

Jan Gundersen


Vi giver Revivalband vores allerbedste anbefalinger, og vil ikke betænke os et sekund på genbooking, når vi finder en god anledning. Det var en fornøjelse at se de fem glade og lune musikere udfolde sig, og RevivalBand var i høj grad med til at vores havefest blev en stor succes - noget, der vil blive talt om længe.

Joan Dahl Jensen


Vi holdt fest i vores sommerhus i Fjellerup. Her gav RevivalBand udendørs koncert. De fik gæsterne helt oppe på mærkerne. Bandet spiller fabelagtigt. Meget gerne snart igen.

Lis og Ole Vad


DEJLIG SOMMERAFTEN. Vi havde en rigtig fin oplevelse med RevivalBand, der leverede det perfekte musikalske grundlag for en sommerfest(ival). Vi kan absolut anbefale RevivalBand.

Niels Bielenberg


Fantastisk intimkoncert hjemme i stuen. 30 venner til fest og med RevivalBand til at spille deres Eagles-sæt. Alle gæster var begejstrede over orkestrets flotte gengivelse af de gamle klassikere. Her en mobiloptagelse af Hotel California som fællessang.

Hanne og Erling


Vi havde en god og hyggelig aften i Loge 88 Ole Rømer. RevivalBand spillede og sang deres Eagles-sæt. Vi havde en rigtig hyggelig aften med god underholdning.

Esben Skovlund


RevivalBand spillede ved min 70 års fødselsdag i Finnebyens forsamlingshus i tre alt for korte timer. I er et sublimt band med et udsøgt repertoire. Aldrig er der blevet danset så meget.

Bo Jepsen


Tak for det fantastiske musikalske indslag i forbindelse med vores årlige familietræf på Margretheshøj. Vi ser frem til at høre og følge Revivalbands fremover.

Ole Plauborg


Vi har det åhh åhh så  dejligt. Det lyder rigtig godt drenge. Håber alt vel.

Jacob Tønder


RevivalBand spillede til vores Mad & Musik arrangement i Øster Alling Forsamlingshus d. 21/2-2025. De gav en kanon god koncert med skønne Eagles-melodier i 1. sæt og et mere blandet repertoire i 2. sæt, og det blev en super god aften. Det er en flok herlige og underholdende fyre, som vi gerne giver vores allerbedste anbefalinger.

Anna Grete Christensen



Anmeldelse af vores koncert på Morzybitten i Horsens


Torsdag aften blev en særlig aften i selskab med det legendariske band Eagles og deres musik som stadig lever, flot bevist af RevivalBand. Allerede fra de første toner af "Lying Eyes" hørte man den autentiske lyd og man følte sig godt tilpas i deres selskab. Det country inspireret godt i gang nummer "Take It Easy" fulgte op og så var stemningen i top.


Et andet iørefaldende nummer var "Tequila Sunrise" som vist nok er skrevet som et godt nummer til at score en pige på, men det kunne også være et hyldest nummer til byens fantastiske mexikanske restaurant i Grønnegade med samme navn.


2. Sæt åbnede smukt med Desperado efterfulgt af "One Of These Nights" og så var vi atter godt i gang . RivalvalBand troede at de sluttede af med monsterhittet "Hotel California" og det sad da også lige i skabet som det startede med John Voigts vellignende og velklingende vokal, sådan!


Og da keybordspiller Ole Carstens proklamerede at nu var det absolut det allersidste nummer med "Heartache Tonight", havde han ikke lige medregnet at på Morzybitten er kvalitetsstemplet for en god koncert mindst 2 ekstra numre og det krævede publikum og det fik de så i en meget alternativ form med et Beatles og Johnny Madsen nummer.


Herefter kunne alle med et lille smil på læberne og måske "One On Thes Nights" i hovedet gå hjem, tilfredse med endnu en god musikalsk oplevelse på Byens Intime Live Scene.


RevivalBand udgav i 2021 deres første Eagles Tribute plade som følges op i år med endnu et album af Eagles musik Tjek det endeligt ud på jeres foretrukne musiktjeneste
Tak til alle jer som kiggede forbi i løbet af dagen og til jer som var med til at skabe den fantastiske stemningen i Gemakket


Se diasshow fra den fantastiske koncert HER.