Ebeltoft Folketidende den 15. juni 2021

Musik er limen til 55 års sammenhold.

De har alle rundet 70 år og været en del af et band, der startede i 1966. Nu er fem modne, men ungdommelige herrer samlet i ny musikalsk konstellation.

 Af Simon Carlson - Jyllands Postens Lokalaviser.

1966. Mens England er i gang med at vinde sit første og hidtil eneste verdensmesterskab i fodbold, har The Beatles en månedtidligere afsluttet indspilningen af Yellow Submarine, som snart kan høres på albummet ’Revolver’, hvor den blandt andet får følgeskab af ’Eleanor Rigby’.

Tidligere på året har The Beach Boys spurgt, ’Wouldn’t it be nice’ på mesterværket ’Pet Sounds’, og nogenlunde samtidig går en gruppe lærerstuderende rundt i Århus med bolle-å og lytter til tidens rockmusik, mens de spørger hinanden, om de egentlig ikke burde starte et rockband.

55 år senere

2021. Mens verden lige så stille er ved at komme til sig selv igen oven på mere end et års undtagelsestilstand i corona-pandemien praler juni-solen sin formåen ud over Ebeltoft Vig.

I et lunt sommerhus er der dækket op  på bordet. Lige nu bliver der drukket kolde øl på dåse, men om et par timer er det pizza og rødvin. Det er traditionen på øvedagene.

Tiden har trukket det meste farvestof ud af hårsækkene på de fem mænd rundt om bordet. De har fundet de gode gamle håndtryk frem, for de har alderen til, at det efterhånden er et stykke tid siden, de blev færdigvaccineret, og ansigterne har da også noteret sig de 55 år, der er gået siden bandet Performers blev dannet i Århus i 1966.

Energien og livsglæden hos de fem musikere anno 2021 derimod, den har intet at skulle bevise over for deres yngre jeg.

»Den her glæde ved at mødes og være en del af gamle venskaber; det er jo det, der holder en i live, i stedet for at sætte sig hen i lænestole, når man bliver pensionist.

Hvem der helt nøjagtigt gav ovenstående svar på spørgsmålet om, hvilken betydning det har, at man efter så mange år stadig mødes og spiller musik sammen, det er faktisk lidt af en umulig opgave at præcisere. Der skal nemlig ikke spørges ret meget ind til musikken, før tøjlerne ryger og snakken farer på kryds og tværs af gruppen.

Derfor har citaterne i denne historie ikke en enkelt person som afsender. Det er egentlig heller ikke vigtigt. Det er gruppen, der er væsentlig, og selv om de bedyrer, at de sagtens kan blive uenige, så er de på den anden side rørende enige om, at det er netop, derfor de stadig sidder her uge efter uge. Venskaber opstået i musikken.

 Musikalske sammenhold

Mogens Bredahl. Cai Jensen. John Voigt. Ole Carstens. Mogens Mogensen. Det hedder de; de fem herrer som sidder rundt om bordet.

Siden 1966 har de alle på et eller andet tidspunkt og i varierende perioder været en del af bandet Performers.

Nu sidder de her i Mogens Bredahls sommerhus til deres ugentlige øvedag. Ikke længere som Performers, men som RevivalBand. Et hyldestband til det amerikanske rockband Eagles - du ved, dem med ’Hotel California’ blandt mange andre - og på fredag 18. juni udsender RevivalBand gruppens første album, som både lander i fysisk form på cd og på forskellige streamingtjenester som for eksempel Spotify.

Der er lidt usikkerhed om den nye konstellations oprindelse. Det var muligvis ved Mogens Bredahls guldbryllup. Det vil sådan set passe ret godt ind i det formål, som gruppen har med RevivalBand. Som en slags hobbyprojekt, men den slags hobby hvor man stadig brænder for, at andre skal høre, hvad det er, man går og sysler med derhjemme.

For det der med at turnere rundt weekend efter weekend, det har de prøvet. Halballer og byfester og firmafester. Tiden med Performers bød sågar på en tre måneders turné i USA sammen med Flying Superkids.

»Vi skal ikke være et kommercielt foretagende. Det har vi prøvet, og vi har tjent en del penge, som vi heldigvis kan nyde nu, men nu er det udelukkende musik, som vi selv kan stå inde for. Nu er det slut med ’Himmelhunden’ og 2000 fulde mennesker til et halbal. Vi får meget mere ud af at spille for 30 mennesker, som har lyst til at høre musikken nede på ’Kjøbstaden’.«

»Vi blev ambitiøse«

Det er også på Kjøbstaden i Ebeltoft, de på fredag holder release-party for gruppens første album ’Tribute To Eagles’, som indeholder 10 numre af det amerikanske band.

Det er nok en tilsnigelse at kalde numrene fortolkninger af originalerne, for en af ambitionerne for RevivalBand er at lyden skal læne sig så meget som overhovedet muligt op ad forbillederne.

Det er den stræben, der ligger i øvedagene. Da de fem mænd for et par år siden samlede sig, var det intentionen, at musikken bare skulle holdes inden for de fire vægge, men i en corona-nedlukket verden begyndte duften af savsmuld så småt at brede sig.

»Vi har hver især nogle andre musikprojekter, som vi er ude at spille med. Det kunne vi pludselig ikke, og så måtte vi finde på noget andet at bruge tiden på. Vores mål var stadig øvedagene, men vi mærkede også, at når vi havde fundet lyden, så ville vi også gerne prøve det mere af. Vi blev vel ambitiøse for at finde ud af, om nogen gider at høre på os.«

I privaten har Ole Carstens indrettet eget lydstudie, og pludselig var regnestykket ikke så vanskeligt at gøre op.

»1: Vi er pensionister, så vi har tiden til det. 2: Vi har eget lydstudie, der er åbent hele tiden, så det var bare om at gå i gang.«

Anden ungdom

De rejser sig fra bordet. Der skal ydes, før rødvin og pizza kan nydes. De indtager instrumenterne. Mogens Mogensen, guitar. Ole Carstens, keyboard og vokal. John Voigt, trommer og vokal. Cai Jensen, guitar og vokal. Mogens Bredahl, bas.

De lægger stor vægt på flerstemmig sang. Af samme årsag er to medlemmer kærligt blevet bedt om at holde mund på numrene. Til gengæld får strengene i stedet lov at ytre sig.

De kigger på hinanden. Øjnene liver ekstra op og gnistrer, mens der udveksles simultant anerkendende smil igennem stuen, når tonerne går op i en højere enhed.

Selv om de selv noterer sig, at de må være en slags old boys boyband, så er strengelegene yderst adrætte. Faktisk i en sådan grad, at et af medlemmernes kone har noteret sig, at han vist har fået sin anden ungdom. Hvad det så end indebærer.

Uanset hvad, så er det netop stadig det; den ungdommelige begejstring for at dele musikken med hinanden, der hersker her 55 år efter de første toner for det musikalske sammenhold blev slået an.

»Vi har prøvet alt ved musikken undtagen at være berømte. Og det ønske er vi vist efterhånden vokset fra. Nu er det dét her. Glæden ved at spille musik og glæden ved at spille sammen.«

Interview i Radio Djursland den 17. juni 2021.